Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen

Velkommen til Margrethebakken

Vi glæder os til at have en positivt og konstruktiv samarbejder med jer og så glæder vi os meget til at lærer jeres barn at kende.

Det er en stor ændring i børnenes tilværelse at begynde i dagtilbud.  Når jeres barn starter, vil der være en primær voksen, som tager sig ekstra af jeres barn. Det er også den primær voksen der har kontakten med jer i starten. Vi vil hurtigt arbejde med relation til alle de voksne, så jeres barn hurtigt bliver tryg ved alle de voksne. 

Det tager lidt tid at vænne sig til at være i dagtilbud. Det afhænger blandt andet af barnets alder og temperament, om barnet har været passet ude før, og om barnet kender nogen i Margrethebakken i forvejen.

Det er vigtigt, at I giver jer tid til en god og rolig start. Vi taler med jer om hvordan indkøringen er bedst for jer og jeres barn.

Nogle børn græder i begyndelsen, når I går fra dem om morgenen. De forstår endnu ikke, at I kommer tilbage senere og henter dem. Så kan det godt være svært at gå fra barnet, men vink farvel alligevel – gå aldrig uden at sige farvel. Som regel holder barnet op med at græde, så snart I er ude af syne, men er I urolige, er I altid meget velkomne til at ringe og høre, hvordan det går. Hvis barnet er helt utrøsteligt, så ringer vi til jer.